Skipper om minimumsnormeringer: Vi kan ikke leve med et kommunalt gennemsnit

Af:

Ved tirsdagens finanslovsforhandlinger om normeringer i daginstitutioner vil Enhedslisten kræve, at der sikres reelle minimumsnormeringer. Det indebærer, at der indskrives i finanslovsaftalen, at der skal være maks. tre vuggestuebørn og seks børnehavebørn pr. voksen i institutioner, og at det ikke kun skal opgøres som et gennemsnit i hver kommune.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Enhedslisten går ind til et forhandlingsmøde om minimumsnormeringer i dag kl. 8.30. Her vil partiet gøre det klart, at en aftale, hvor minimumsnormeringerne blot skal overholde et gennemsnit i den enkelte kommune, ikke er tilfredsstillende.

– Det er helt afgørende for os, at vi får vedtaget en model for minimumsnormeringer, som kan mærkes af børnene, forældrene og de ansatte ude i de enkelte daginstitutioner. Derfor kræver vi, at minimumsnormeringerne skal gøres op for hver enkelt institution, ikke et gennemsnit i hver kommune, forklarer Pernille Skipper og uddyber:

– Hvis der nede i dit barns børnehave er én voksen til 10 børn, så bliver du jo ikke mere tryg af, at en anden børnehave trækker kommunens gennemsnit op.

Alle skal have glæde af minimumsnormeringer
Den store diskussion om minimumsnormeringer i daginstitutioner handler om opgørelsen. Nogle er tilfredse med minimumsnormeringer som et gennemsnit, mens Enhedslisten mener, at normeringerne skal måles i den enkelte institution.

– Et gennemsnit i hver kommune vil jo betyde, at en helt almindelig, gennemsnitlig institution ikke vil opleve, at der er en voksen per tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn. Det kan vi ikke leve med, understreger Pernille Skipper.

Enhedslisten vi vil have afsat én mia. kr. til minimumsnormeringer på finansloven i år. Desuden vil partiet have minimumsnormeringerne vedtaget ved lov allerede inden sommerferien.

– Vi har før prøvet at afsætte milliarder af kroner til børneområdet, men mange af pengene er desværre ikke nået ud til børnene. Det skal de denne gang, og det kræver, at kommunerne ved, at der kommer lovgivning.