Skipper på kampdagen: Mange i samfundskritiske job får ikke løn som fortjent

Af:

Sygeplejersker, pædagoger, SOSU’er, rengøringspersonale, buschauffører og kassemedarbejdere er blandt de mest udsatte under coronakrisen. Men de er også blandt de lavest lønnede med de hårdeste arbejdsforhold.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Den lave løn til mennesker med samfundskritiske job udstiller en skævhed i samfundet. Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der bruger sin 1. maj-tale til at sætte fokus på mennesker i samfundskritiske lavtlønsjob. 

– Mange af os har de sidste måneder sendt en masse tak til velfærdens helte. De ansatte på sygehuse og i ældreplejen. Pædagogisk personale, sygeplejersker, sosu’er og sosu-hjælpere og alle de andre, der får os igennem coronakrisen. Men de fortjener ikke kun vores tak, påpeger hun og uddyber:

– Efter mange års nedskæringer fortjener de bedre forhold. De fortjener flere kollegaer. Og de fortjener en ordentlig løn.

Vi værdsætter dem ikke nok
Coronakrisen viser os én ting krystalklart, mener Pernille Skipper: Der er mange menneskers arbejde, vi som samfund ikke værdsætter nok.

– Mange af dem, der lige nu står i frontlinjen og er mest i risiko, er blandt dem, der har den laveste løn og de dårligste forhold, siger hun og fortsætter:

– I de seneste måneder har vi talt meget om at hjælpe virksomheder. Og det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at redde arbejdspladser. Men vi bliver også nødt til at tale om alle dem, der har mistet jobbet, fremhæver hun.

Mere end 80.0000 har allerede stillet sig op i ledighedskøen, siden coronavirussen for alvor ramte Danmark.