Der var fremgang til den yderste højrefløj i form af Sverigedemokraterne, men ikke lige så meget som frygtet. Frem gik også Vänsterpartiet, som Pelle Dragsted besøgte på valgdagen. Rød+Grøn har fået Pelle til at fortælle om det svenske valg.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
– Vänsterpartiet passerede 25.000 medlemmer nogle få dage før valget. I dagene op til valget fik partiet 250 nye medlemmer om dagen, fortæller Pelle Dragsted på vej hjem fra vores svenske søsterparti.
– Stemningen var høj til valgfesten. Der var masser af unge mennesker og kø langt ud på gaden. Partiet fik også et strålende valg og gik 2,2 procentpoint frem til 7,9 procent af stemmerne. Men trods Vänsterpartiets fremgang går venstrefløjen i Sverige tilbage i bredere forstand.
Tre mulige scenarier
Socialdemokratiet mistede 2,8 procent og røg derved ned på 28,4. Partiet fik et bedre valg end ventet – det blev ikke det sammenbrud, som nogen havde spået. Miljøpartiet mistede 2,4 procent og kom kun lige i Rigsdagen med 4,2 procent. Hertil kommer, at Feministisk Initiativ mistede 2,6 procent – næsten alle partiets stemmer. Centrum-venstre har således mistet 5,6 procent af stemmerne.
Valgets store sejrherre blev Sverigedemokraterne (SD). Partiet, som har en nazistisk fortid, gik 4,7 procentpoint frem til 17,6 procent. Men de profetierne om, at det ultrahøjreorienterede parti skulle blive større end Socialdemokratiet, gik langtfra i opfyldelse.
Nu kommer forhandlingerne om regeringsdannelse. De store borgerlige partier har lovet meget klart, at de ikke vil samarbejde med SD. Spørgsmålet er, om de holder det.
– Der har været meget snak om, at det er udemokratisk at holde SD uden for indflydelse. Men man skal huske, at alle de øvrige partier er gået til valg på det. Det borgerlige Centerpartiet har været meget klare i mælet – og de blev belønnet med fremgang, påpeger Pelle.
Det samlede valgresultat gav Socialdemokratiet, Miljøpartiet og Vänsterpartiet 144 mandater, mens den borgerlige alliance fik 142 mandater – og SD 63 mandater. Det giver mulighed for tre scenarier, fortæller Pelle.
– Den ene mulighed er, at den socialdemokratiske regering fortsætter. Den anden mulighed er, at den borgerlige blok bryder sit valgløfte om ikke at regere på SD’s stemmer. Det kan blive tricky – for SD har sagt, at de ikke bare vil pege på en borgerlig regering – de vil have noget for det, forklarer Pelle og nævner så den tredje mulighed: en form for samarbejde hen over midten.
Men her er det store spørgsmål: hvem skal være statsminister?
“Ingen racister i vores gader”
Mange socialdemokratiske vælgere er gået til SD. En undersøgelse har også vist, at 20-25 procent af LO-medlemmerne stemmer på højrefløjspartiet.
– Det er også en udfordring for Vänsterpartiet, der har en meget hård retorik imod SD. Hver gang Jimmi Åkesson kom på storskærmen til valgfesten, råbte tilhængerne taktfast: “Ingen racister i vores gader”. Det vækker begejstring på venstrefløjen – men spørgsmålet er, hvordan man kan overbevise SD’s arbejdervælgere om, at de stemmer imod deres egne økonomiske interesser. Det hjælper måske ikke at kalde dem racister, siger Pelle.
Mange steder i Europa udgør lavtlønnede og folk i usikre job en væsentlig del af højrenationale partiers grundlag. Det er en opgave at vinde dem tilbage, understreger Pelle.
– På den anden side skal vi huske, at SD er et andet parti end Dansk Folkeparti. Deres historie er direkte forbundet med nynazismen, og under valgkampen var der mange af deres kandidater, der optrådte på nynazistiske hjemmesider. Der er en aggressiv og voldelig højrefløjstradition i Sverige, fremhæver Pelle.
Han tvivler på, at de borgerlige partier vil falde for fristelsen og regere på SD’s mandater.
– Specielt Centerpartiet vil ikke acceptere det. Det er en gordisk knude. Lige nu er alt åbent, konkluderer Pelle.