Vi kalder det et ”helle”

Af:

Joannahuset er Danmarks første krisecenter for børn og unge. Rød+Grøn har talt med Mette Bak, som er omsorgsfrivillig i Joannahuset, om hvad det er for et behov, som dette nye initiativ skal afhjælpe.

Astrid Vang Hansen, Rød+Grøn

Joannahuset åbnede i august 2020 og har på et halvt år taget imod mere end 100 børn med akut brug for hjælp og støtte. Mette Bak, der er socialrådgiverstuderende, meldte sig som frivillig allerede inden huset åbnede og har været med fra starten.

– Joannahuset har åbent døgnet rundt. Børn og unge kan henvende sig på eget initiativ. De har også mulighed for at være anonyme, hvis de ønsker det, fortæller Mette.

– Børnene kan få omsorg og tryghed. Et måltid mad og en seng at sove i. De kan også bare slappe af og f.eks. se en film. Vi kalder det et ”helle”. Samtidig kan de få rådgivning om deres rettigheder.

Misbrug, vold og utryghed
Hvad er det for en situation, børnene står i, når de kommer til Joannahuset?

– Mange kommer fra hjem med misbrugsproblemer eller vold. Men der kan også være andre grunde. De kommer, fordi de står i en situation, hvor det er utrygt i deres hjem. Derfor er det også meget vigtigt, at Joannahuset kan være et ”helle”, hvor det er trygt og rart at være.

Hvad er din rolle som omsorgsfrivillig?

– Der er altid to omsorgsfrivillige til stede i huset. Vores opgave at skabe ro og hygge for de børn, der kommer. F.eks. laver vi mad eller spiller spil med børnene. Samtidig er vi blevet klædt på til at tale med børnene, hvis de pludselig begynder at fortælle om deres situation og det, som kan være hårdt for dem. Og det er ofte sådan, at når børnene opbygger en relation og føler sig trygge, så begynder de at fortælle. Så det skal vi som frivillige være klar til at tage imod.

Kender ikke deres rettigheder
Mette er ikke imponeret over det offentliges håndtering af børnesager.

– Selv for voksne mennesker kan det være svært at forstå, hvordan kommunen fungerer, og hvilke rettigheder man har. Så er det jo ikke så mærkeligt, at det også kan være uoverskueligt for en 14-årig, der står i en udsat situation, siger Mette.

– Det kræver tid og opbygning af tillid og relationer at hjælpe børnene til at forstå deres rettigheder. Den tid har de kommunale sagsbehandlere sjældent. Så det er noget af det, Joannahuset kan tilbyde. Vi har ansatte i huset, som tidligere har arbejdet med børnesager i kommunerne, så de kender reglerne og systemet ud og ind. I Joannahuset bruger de den viden til at være på barnets side, og vi tilbyder også børnene at tage med som bisiddere til møder med kommunen.

Samarbejde med kommunerne
Hvad kan Enhedslisten gøre i kommunerne for at sikre bedre hjælp til udsatte børn?

– Nu er jeg jo selv socialrådgiverstuderende, siger Mette smilende og fortsætter:

– Så selvfølgelig mener jeg, at socialrådgiverne skal have mere tid og bedre arbejdsforhold. I dag har de alt for mange sager, og der sker alt for mange skift undervejs, hvor barnet får en ny sagsbehandler.

I Joannahuset er de altid på barnets side.

– Vi kommer med som bisiddere, og vi har stor viden om børnenes rettigheder, som vi kæmper for at kommunerne skal leve op til, forklarer Mette og uddyber:

– Vi vil meget gerne have et godt samarbejde med kommunerne. Vi har f.eks. været i dialog med forskellige kommuner og med socialministeriet, så de kan høre om, hvad vi er for et sted, og hvad det er, vi kan tilbyde børnene. Det vil være godt, hvis man politisk kan arbejde for at kommunerne er positive overfor at samarbejde med os.

Men der er også brug for ændringer af lovgivningen, så den i højere grad tager udgangspunkt i barnet, fremhæver Mette.

– Børn kan godt selv fortælle, hvad de oplever, og hvordan de har det. De har selv et perspektiv og en holdning. Det lytter vi til i Joannahuset. Og det burde lovgivningen og kommunerne også i højere grad tage udgangspunkt i.